Udsolgt
𝐔𝐛𝐛𝐲, 14. marts 2024:  Foredrag om lavt stofskifte

𝐔𝐛𝐛𝐲, 14. marts 2024: Foredrag om lavt stofskifte

Produktet er udsolgt.

250,00 DKK

Skriv en kort beskrivelse om produktet (materiale, design osv.)
Lagerstatus: Ikke på lager

 

Foredrag om LAVT STOFSKIFTE

Arrangør: Hvidebæk Lokalråd
Sted: Ubby Forsamlingshus, Hovedgaden 19, 4490 Jerslev

14. marts 2024 
Tid: kl. 19-21 

 

Tusindvis af mennesker – flest kvinder, men også mange mænd - oplever med alderen, at de tager på, at de bliver glemsomme, at de let bliver udmattede, og at de sover meget. Ofte opfatter de det som en naturlig følge af at blive ældre, men det er bestemt ikke sikkert, at det er alderen alene, der trykker.

500.000 mennesker går nemlig rundt med sygdommen ”lavt stofskifte” - mange uden at vide det - en tilstand, der kan give alle de førnævnte symptomer og mange flere. Mange mennesker, der af lægerene diagnosticeres med alt fra depression til demens eller har problemer med at få børn, har i virkeligheden ”bare” lavt stofskifte – og det kan faktisk behandles.

 

Med udgangspunkt i sin egen og en række andre kvinder og mænds historie fortæller Helle Sydendal om lavt stofskifte og om mulighederne for at opnå et helt normalt liv på trods af sygdommen.

  • Hun fortæller om overvægt trods sult og motion– og om at smide kiloene igen.
  • Om at miste sine intellektuelle evner – og om at genvinde dem.
  • Om ufattelig træthed – og om at få energien igen.
  • Om hvordan man får den rigtige diagnose – og den rigtige behandling. Lavt stofskifte er nemlig både en sygdom, der overses og i andre tilfælde underbehandles af danske læger.
  •  

Har du selv eller nogen du kender lavt stofskifte – eller har du en mistanke, så har du mulighed for at møde forfatteren til den første danske bog om emnet, Helle Sydendal.



NB: Vælg "Ingen Levering", når du tjekker ud af Indkøbsvognen. 

Jeg glæder mig til at komme til Ubby Forsamlingshus og holde foredrag igen! 
Det er nemlig i dette lokalområde, at jeg er vokset op.

 

Det var på den lille skole i Jerslev jeg startede i første klasse - tilbage i ... ja, det må være i 1970! 
Den ene lærer, der havde både 1. og 2. klasse i samme klasselokale hed Fru Løkkegaard.

Hvis man havde en chokolademad med, så gav hun den til hønsene, og fandt noget sundere frem! Sådan.

 

Derefter havde jeg min min skolegang på Hvidebæk Skolen,
indtil jeg sammen med mine forældre flyttede til USA i et par år. 


Der er mange gode minder fra barndommen i Jerslev, og der findes ikke mange steder, hvor jeg ikke har redet rundt
på en pony.

Hvem ved, måske møder jeg nogen fra dengang til foredraget?
Det håber jeg.